Tandretning i Valby
Tandretning med usynlige skinner. Vejen til et flot smil.
Vi tilbyder tandretning med INVISALIGN, usynlige bøjler.
INVISALIGN er gennemsigtige skinner, som er aftagelige.
Er du voksen og ked af din tandstilling, kan den nu rettes uden at andre overhovedet lægger mærke til det.
Ring til os for en konsultation for at se om dine tænder egner sig til at blive rettet med INVISALIGN på vores klinik i Valby.
Konsultationen er gratis.
Der kan være både kosmetiske og sundhedsmæssige grunde til at man skal have rettet tænder.
Et flot smil giver et godt førstehåndsindtryk.
Lige tænder er sunde tænder. Skæve tænder er svære at holde rent, slides hurtigere og bliver kortere. De belaster kæbeled og kæbemuskulatur og øger risikoen for at få caries og paradentose. Skæve fortænder slås nemmere ud ved fald eller slag.
Du har sikkert dine egne grunde til at få rettet dine tænder.
Har du skæve tænder og lider ofte af hovedpine, kan det være at dine tænder er årsagen til hovedpine. Så er det en god idé at få en konsultation til tandretning.
Begge vores tandlæger er certificeret i INVISALIGN, og har selv fået rettet tænder med INVISALIGN.
Her kan du læse om hvordan en typisk behandling foregår hvis du vælger at få rettet dine tænder med INVISALIGN hos os.
- Ved første konsultation undersøges alle dine tænder for evt. sygdomme og der vurderes om du egner dig til INVISALIGN. Den første konsultation er gratis.
- Der tages billeder og aftryk af dine tænder, og vi bestiller en video hos INVISALIGN, som viser hvordan dine tænder kommer til at se ud efter endt behandling. Videon koster 1000,- kr at få lavet. Der går et par dage før vi får videoen fra INVISALIGN.
- Hvis du ønsker at fortsætte behandlingen bestiller vi sammen skinnerne og aftaler en pris. Det er individuelt hvor mange skinner der skal til. Nogle har brug for mange skinner og andre kan nøjes med få. Det afhænger af hvordan din tandstilling er. Du skal have et sæt skinner på ad gangen. Skinnerne skal bruges i en uge, hvorefter de udskiftes med et nyt sæt. Normalt bruges der 28 skinner for en hel behandling.
- Vi lægger et fast program for den optimale behandling og vi hjælper løbende til med at følge programmet og rette det til efter behov.
- Når vi modtager de færdiglavede skinner, er de klar til behandling. Du får sat små genenmsigtige attachments på dine tænder, som gør det muligt for skinnerne at skubbe, trække eller flytte dine tænder sidelæns.
- Du får skinner med hjem til nogle uger ad gangen, og skifter selv skinner derhjemme.
Du skal komme til regelmæssige kontrol undervejs. - Når du er færdig med hele behandlingsforløbet, sætter vi en tråd bagpå tænderne, så tænderne ikke flytter sig igen. Det er for at sikre at tænderne bliver på plads og ikke rykker sig tilbage igen.
Hvis du ikke er 100 % procent tilfreds med resultatet er der mulighed for at vi kan bestille ekstra skinner og fortsætte behandlingen indtil du er tilfreds med resultatet. Der kan bestilles ekstra skinner i en periode på to år fra behandlingens start. Det koster ikke ekstra i behandlingsperioden.
Når du er færdig med behandlingen skal du passe dine tænder som du plejer med tandbørstning og tandtråd dagligt og besøge tandlægen regelmæssigt.